IFS-TERAPI

IFS-terapi

IFS (Internal Family Systems) er en evidensbaseret, nænsom og dybtvirkende terapiform, udviklet af Dr. Richard Schwartz i 1980'erne. Metoden bygger på en forståelse af, at vi alle rummer forskellige indre “dele” – hver med deres egne følelser, overbevisninger og roller. Når disse dele kommer i konflikt, kan det føre til indre uro, fastlåste mønstre og mistrivsel.
IFS hjælper med at skabe forståelse, dialog og heling mellem disse dele, så du kan genfinde din indre balance og handlekraft.

Som autoriseret IFS-terapeut guider jeg dig nænsomt i at komme i kontakt med dine dele – både dem, der forsøger at beskytte dig, og dem, der bærer på smerte. Jeg aktiverer dit “Selv” – den del af dig, som er rolig, klar, nysgerrig og medfølende. Det er herfra forandring sker.

Hvad kan IFS hjælpe med?

IFS er særligt hjælpsom, hvis du:

  • Oplever indre konflikter, selvkritik eller lavt selvværd

  • Har vanskeligheder i dine relationer eller parforhold

  • Lever med stress, angst eller depressiv tilstand

  • Er præget af familiemønstre, der hæmmer dig

  • Har oplevet traumer eller gentagne følelsesmæssige belastninger

  • Føler dig fastlåst og længes efter mere frihed og selvforståelse

IFS egner sig både til kortere og længere forløb og kan skabe varig forandring – indefra og ud.

Et trygt samarbejde

I mit arbejde som terapeut lægger jeg vægt på at møde dig med ro, respekt og nærvær. Sammen skaber vi et trygt rum, hvor du kan udforske og forstå de dele af dig selv, der har brug for opmærksomhed. Når disse dele får plads og bliver mødt med nysgerrighed og medfølelse, kan en naturlig bevægelse mod heling og indre balance opstå.

Jeg tilbyder IFS-terapi både i klinikken og online.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale eller booking af en session.